Jeg hedder Vibeke Berith Elmbæk, jeg er DKK-uddannet opdrætter og bruger min hverdag på mine Corgi hunde som jeg bruger både til udstillinger og avl, samt meget andet sjov, bla. Corgi-træf og lign.

Hunde er min store lidenskab. Jeg er født og opvokset med hunde. Jeg har gået på hundeudstillinger siden 1985.

Jeg har haft kennel siden 2005, med opdræt af Berner Sennen hunde, og har langsomt skiftet over til Welsh Corgi Pembroke racen, som jeg gerne vil kaste mig over udstillings,- og avlsarbejde med. Det er en skøn race, "en mellemstor hund på små ben" plejer jeg gerne at sige, med mange samme dejlige karaktertræk som Berner Sennen hunden,- dog noget mere "jeg er mig selv" i sindet end Bernere har.

Jeg har en pragtfuld Welsh Corgi Pembroke hanhund,- Dideriksen´s Egon Olsen,- som kommer fra Anette og Kjeld Dideriksen, Haslev. (Kennel Dideriksen) og d. 15. januar 2014 adopterede jeg en voksen tæve: Rehder´s Tanya,- en skøn tæve på 8 år som akut stod og manglede et nyt sted at bo. Det har jeg ikke fortrudt, for hun er virkelig en dejlig nussepige og også ret så smuk syntes jeg. Hun skal bare lige smide nogle overflødige kilo så hun kan blive en let glad pige igen. 

I 2015 fik jeg en lille Corgi tævehvalp, Dideriksens Hera. Hera's mor Dideriksens Ella er kuldsøster til min Egon Olsen som dermed er morbror til Hera.  

Jeg går meget på udstillinger med mine hunde og vil gøre det så længe både hundene og jeg syntes det er sjovt.

Jeg har taget opdrætteruddannelsen hos Dansk Kennel klub samt den udvidet opdrætteruddannelse samme sted, for at holde mig ajour med avl og alt andet som en kennel med opdræt indebærer.

Ud over mine dejlige hund er jeg også mor til 5 pragtfulde piger , og mormor til tre små dejlige børnebørn, Sheila på 10 år og lille Liam på 6 år og sidste skud på stammen: vores lille charmetrold Shawn på 2 år. Mine døtre og de tre guldklumper betyder hele verden både for mig og mine hunde som elsker dem alle vældig meget.

Sheila er utrolig glad for lille Egon Olsen og Tanya og Hera, og hun er begyndt på at gå "Barn Hund" konkurrence på nogle af vores udstillinger. Det er hun faktisk ret god til, så hun skal nok blive dygtig til det inden længe. Det er vigtigt for mig at hundene er glade for børn og omvendt. 

 

Her er mine dejlige døtre som gør mig til en stolt mor,-
fra venstre: Karina, Britta, Louisa, Dina og Michella.

Mormors lille prinsesse,- Sheila til barn/hund konkurrence i ringen med lille Hera. De to er bare så gode sammen, de elsker virkelig bare at gå og arbejde sammen i rIngen. :-)

Mormors små charmetrolde : Liam og lille Shawn.